03. jun 2025 - 03. jun 2025

Koncert med Kasper Staub og Stine Grøn


The Garden Studio præsenter:  

The Garden Studio inviterer til sæsonstart med en koncert af to af stedets residenter, to meget spændende kunstnere, Kasper Staub og Stine Grøn.
Efter koncerten serverer vi sommerfrikasse, kartofler og grøn salat med alt godt fra krydderurtebedet. 

 

STED:      The Garden Studio
                 Homåvej 4B, Homå, 8500 Grenå
                 link til Google Maps

TID:           3.juni kl. 18.00

PRIS:       Koncert og middag 150kr            

BILLETTER: Køb her

 

Om Staub og Grøn   

Oplev et møde med to af landets mest toneangivende indie-sangskrivere og artister.
Efter tre anmelderroste albums med altpop-bandet Lowly, har Kasper Staub med Motivational Quotes søsat et nyt projekt. I november 2023 udkom det selvbetitlede debutalbum med 8 hypnotiske og eftertænksomme moderne folk-hymner om evighed, mennesker og natur, akkompagneret med lyde af nylonstrenge, klangfuldt klaver, synthesizere og autotune. Man kan genkende den Lowly'ske sangskrivning, men i en helt anderledes minimal, akustisk og fortættet stemning.
Stine Grøns musik har en meditativ karakter, og hendes sange er både himmelstræbende storslåede og henført intime. I marts 2020 udgav hun Genishuar, som er en samling af meditative improvisationer, som hun laver sideløbende med sit kommende soloalbum. Stine stemme spiller hovedrollen, der med sfærisk klang drager og forfører sin lytter. Stine Grøn er desuden den ene halvdel af den anmelderroste gruppe IRAH.
Denne aften spiller de hinandens sange sammen i et tyst, nærværende og bevægende setup.

 

Koncerten er støttet af Norddjurs kommune

støttet af