14. jul 2023 - 06. aug 2023

My Habitat


Fernisering fredag d. 14 juli kl. 17

 

GRUPPEUDSTILLING

Huse til fugle og hoteller til insekter

Skulpturelle installationer i haven og galleriet

Philip Hedegaard

Louise Gaarmann

Dorthe Kudsk Harbo

Bent Vinkler

 

Musikinstallation i haven

Niels Vincentz

 

Solo improvisation til fernisering 

Pianist Rebecca Ryan Thomsen

 

 

STED:  The Garden Studio at Ansegaard

Fladstrupvej 33, 8570 Trustrup

 

Udstillingen er åben lørdag d. 15 juli kl. 14 - 17

samt alle søndage indtil d. 6 august  kl. 14 - 17

 

KUNSTNERNE:

Philip Hedegaard, nyskabende keramiker, maler og billedhugger med baggrund i graffiti miljøet. Bor i Revn

Instagram:  philip.hedegaard

 

Louise Gaarmann, prisbelønnet keramiker, giver også helt nye bud på et keramisk udtryk, har senest leveret tallerkner til restaurant Noma…Louise bor i Fuglsø

Instagram:  louise_gaarmaan_

 

Bent Vinkler, Land-art kunstner og pilefletter fra Homå,  kurvemagernes Grand old Man, anerkendt i Danmark og udlandet.

bentvinkler.dk

 

Dorthe Kudsk Harbo, billedhugger og grafiker, bosat i Glesborg, medlem af gruppen Naturkunstnerne.

naturkunstnere.dk

 

Rebecca Ryan Thomsen, Ålsø, pianist, komponist og korleder, specialiserer sig i at improvisere og spille ud af øjeblikket.

Instagram: rebeccaryanthomsen

 

Niels Vincentz, bor i Sønder Homå, anerkendt saxofonist i den internationale jazzverden.

nielsvincentz.com

 

PRESSEMEDDELELSE:

Mangler du et sommerhus til din havesanger, eller en ny bolig til musvitten?

Og har dine biller ingen steder at være….

På fredag d. 14 juli kl. 17 ferniseres udstillingen “My habitat” på The Garden Studio i Lyngby ved Trustrup. Udstillingen giver et fabulerende bud på steder, hvor dyr kan bo.

“My habitat” er samtidig overskriften på alle de kunstprojekter, der vil udspringe fra The Garden Studio frem til udgangen af 2024. Norddjurs Kommune har netop bevilliget driftsstøtte til The Garden Studio i 2023 og 2024 for at give organisationen mulighed for at udvikle den lokale kunstscene, dens samarbejder i og udenfor kommunen.

Gruppe udstillingen “My habitat” er sammensat af to dele:

Den første del består af skulpturelle installationer i haven.

De 2 keramikere Louise Gaarmann og Philip Hedegaard har i ler i fællesskab skabt kærlige og humoristiske bud på bosteder til havens vilde beboere - fuglene, insekterne og alle de andre dyr.

De akkompagneres af pilefletter Bent Vinkler, som arbejder i naturens materialer.

I haven kan man også høre Niels Vincentz lydinstallation “Ants” og “Fuglenes indtogsmarch”, som Niels Vincentz komponerede under et residency på The Garden Studio i 2021.

Den anden del af udstillingen kan ses i galleriet.

Her portrætterer billedhugger og grafiker Dorthe Kudsk Harboe insekterne.Med en imponerende præcision portrætterer hun disse ofte uglesete væsners skønhed i skulptur og grafiske arbejder.

 

Ved ferniseringen improviserer Pianist Rebecca Ryan Thomsen på flyglet. Hun lader sig inspirere af fuglene i haven, skyerne og øjeblikket. Hun skriver: Jeg har samplet lidt musik og skrevet digte der udgør en del af kompositionen. :)

 

Caféen er åben og tiden er til at nyde kunsten og den store vilde have.

Der er gratis adgang og alle er velkomne, børn såvel som voksne!

 

Udstillingen er støttet af Norddjurs Kommune