10. sep 2025 - 10. sep 2025
Sobremesa
Invitation til fællesspisning
Sobremesa består af en kunstnerisk forret, et veltilberedt måltid og så en invitation til den hellige tid fra man er færdige med at spise, til der bliver ryddet af. Det er her dagens bedste samtaler opstår - så denne tid prøver vi at forlænge.
Håber I har lyst til at komme forbi og få et indblik i det vi arbejder med - dele et godt måltid og Sobremesa tiden sammen med os!
Den kunstneriske forret serveres denne gang af magiker Davide Ghiraldini og performancekunstner Sarah John.
En eksperimentel forestilling, der inviterer deltagerne til at engagere sig i hinanden, på legende og poetiske måder, der bryder med hverdagens sociale vaner og strukturer.
David Ghiraldini og Sarah John:
De to kunstnere er i residency på The Garden Studio i september, og vi får her en smagsprøve på deres arbejde. De skriver:
1. Hvem er vi?
Davide (Italiensk/Dansk) arbejder med forskning, kunstneriske projekter og forestillinger. Med en filosofisk og poetisk tilgang, spørger Davides forestillinger ind til tærsklen mellem det ukendte og det kendte, det velkendte og det mærkelige. Forestillinger deles i små grupper og består af papir-objekter.
Sarah (Australsk/Dansk) arbejder på tværs af mange former på projekter, der dykker ned i store spørgsmål. Hun er især interesseret i, hvordan man lytter til det, der gemmer sig under, mellem, og i hverdagens virkelighed.
Davide og Sarah deler en fælles nysgerrighed i: menneskelig forbundethed; undren og dets evne til at transformere; det sarte relationelle felt mellem performer og publikum og dets implikationer for menneskelige relationer generelt; det centrale kunstneriske praksis at fange, genfokusere og flytte publikums opmærksomhed.
2. Hvad arbejder vi med under residency opholdet:
Vi vil udforske opmærksomhed som en kraft ved at bruge en tværæstetisk blanding af vores respektive kunstneriske sprog – herunder visuel poesi, sanseredskaber, små særlige objekter, magi, filosofi og tilstedeværelsen af performeren. Derudover vil vi udvikle forskellige, legende og deltagende måder, hvorpå deltagerne kan være en del af disse udforskninger.
Pris 85 kr (børn og unge halv pris)
link til billetkøb
Obs! Tilmelding nødvendig senest samme dag kl. 10 af hensyn til kokken.
Sted: Homåvej 4B, Homå, 8500 Grenå
link til kort

støttet af